Lars Bechager sidder på en kant i skolegården, mens børn leger i baggrunden.

Lars Bechager, lærer og medudvikler af Fælledby, i skolegården på Skolen på Islands Brygge.

LÆRERSAGA · SKOLEN PÅ ISLANDS BRYGGE

Borgmesteren fra 2. klasse

København · Elevdemokrati & skabende læring · ca. 4 min

SCROLL

Der blev stille, da de godt 450 stemmer var talt op.

På den ene side stod en kandidat fra 8. klasse. På den anden side stod to piger fra 2. klasse, som begge havde øvet deres valgtale derhjemme.

Da resultatet blev offentliggjort, var det en af de yngste kandidater, der havde fået flest stemmer.

Det blev et af de øjeblikke, der viste, hvad Fælledby-projektet kunne. Ikke fordi en elev fra 2. klasse havde vundet over en elev fra 8. klasse, men fordi eleverne for en stund var trådt ud af de vante rammer og var blevet en del af et fælles samfund, hvor alder ikke nødvendigvis bestemte, hvem der havde noget at byde på.

“Jeg ville gerne lave undervisning, hvor eleverne kunne få følelsen af, at de gik glip af noget, hvis de ikke var der.”
— Lars Bechager, lærer og udvikler på projektet

En by af børn

I uge 17 2026 blev Fælledby gennemført som et fælles undervisningsprojekt for elever fra 2., 5. og 8. klasse på Skolen på Islands Brygge. Her arbejdede eleverne med demokrati, økonomi, fællesskab, butikker og bæredygtig byudvikling på en mere praksisnær måde.

I stedet for kun at lære om demokrati, økonomi og samfund gennem bøger og samtaler fik eleverne mulighed for at afprøve det i praksis.

Byen havde sin egen valuta, Lindsteen, virksomheder, arbejdspladser og politiske partier. Eleverne drev blandt andet genbrugsbutik, foodtruck og museum og tjente på den måde penge, som de efterfølgende kunne bruge i byen. Der var også skat, sygedagpenge, økonomiske prioriteringer og et casino, hvor sandsynlighed og risiko blev en del af elevernes oplevelser.

Undervejs skulle eleverne træffe beslutninger, samarbejde, løse konflikter og forholde sig til, hvordan et samfund kunne fungere.

Og så var der demokratiet.

Partierne udviklede mærkesager og førte valgkamp, og onsdag stod borgmestervalget på programmet. Her skulle eleverne formulere deres holdninger, lytte til hinanden og forsøge at overbevise byens borgere om, at deres egne idéer var værd at stemme på.

At borgmesteren endte med at blive en pige fra 2. klasse, blev derfor en fin illustration af projektets grundidé.

Elever går op ad en trappe, fanget i bevægelse.

Det krævede mange voksne

Ideen og den overordnede ramme var udviklet over tid, men det var et fælles arbejde at få byen til at fungere. Lærere og andre voksne var med til at planlægge, organisere og få de mange aktiviteter til at hænge sammen. Når eleverne arbejdede på tværs af årgange, opstod der hele tiden situationer, som krævede voksne, der kunne støtte, guide og nogle gange bare træde et skridt tilbage og lade eleverne finde deres egne løsninger.

“Det var også noget af det, der gjorde projektet interessant. Vi vidste på forhånd, hvor vi gerne ville hen – men vi vidste ikke præcis, hvad eleverne ville gøre med rammerne,” fortæller Lars Bechager, lærer og udvikler på projektet gennem flere år.

“Vi vidste på forhånd, hvor vi gerne ville hen – men vi vidste ikke præcis, hvad eleverne ville gøre med rammerne.”
— Lars Bechager

Undervisning, man havde lyst til at være med i

“Et af mine mål som lærer havde længe været at skabe undervisning, som eleverne havde lyst til at være en del af. Jeg ville gerne lave undervisning, hvor eleverne kunne få følelsen af, at de gik glip af noget, hvis de ikke var der.”

“Det lykkedes selvfølgelig ikke altid, men det er en fin hensigtserklæring,” udtaler Lars Bechager.

Og fortsætter: “Undervisning er ikke en magisk størrelse, hvor alle elever er begejstrede hver gang. Nogle aktiviteter fungerer bedre end andre, og nogle elever bliver mere optagede af undervisningen end andre. Men Fælledby er et eksempel på, hvad der kan ske, når undervisningen giver eleverne en reel rolle og noget konkret at være en del af.”

I løbet af ugen blev byen elevernes. De tjente Lindsteen, startede virksomheder, lavede politik, handlede, diskuterede, stemte og deltog i både markedsdag og byfest.

Det faglige var stadig vigtigt, men det blev koblet til noget, eleverne kunne se, mærke og handle på.

Elever klipper og lægger farvet papir ud på et bord.

Og måske var det netop dér, Fælledby havde sin største styrke.

Ikke i den gode historie om en borgmester fra 2. klasse, men i de mange små øjeblikke, hvor elever opdagede, at deres idéer havde betydning, at de kunne bidrage til fællesskabet, og at de faktisk kunne være med til at skabe den by, de selv var en del af.

Vil du bygge et forløb, eleverne ikke vil gå glip af?

Prøv SAGA gratis