Vi bygger en skole for alle – sammen!

Skoleleder Lars Westh og souschef Sabine Skafte

Der er en summen i lokalet. Det er sommerferie, eleverne er der ikke endnu, men 35 af skolens lærere sidder alligevel samlet en hel dag og bygger det år, der kommer. De læner sig ind mod hinanden, prøver en formulering, vender en idé, taster videre. Det lyder ikke som et kursus. Det lyder som et værksted.

Skolen er ellers bygget til at være langsom. Den skal værne om noget – dannelse, fordybelse, det at være sammen – mens verden udenfor skifter. Men lige nu står den over for noget, der bevæger sig hurtigere, end nogen læreplan kan følge med: kunstig intelligens, der på et enkelt år er gået fra kuriosum til noget, der sidder i hvert eneste klasselokale.

På Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg har Sabine Skafte og Lars Westh besluttet sig for at tage stilling – ikke ud fra frygt, og ikke ud fra teknologien, men ud fra et spørgsmål, de har stillet sig selv i årevis: hvad er egentlig det rigtige for børnene?

Fagligheden under det hele

Lars har været skoleleder i ni år, Sabine er souschef og leder af udskolingen. “Jeg har et princip om ikke at sige nej,” siger Lars. “Jeg kan faktisk ikke huske sidst, vi har sagt nej til noget.”

Det lyder som en invitation til kaos. Det er det modsatte. For under åbenheden ligger et fundament, de har brugt år på at bygge: et fælles børnesyn, ti didaktiske dogmer, et fælles sprog om, hvad god undervisning er. Det er dét, der gør, at de tør sige ja.

“Vi ved godt, hvorfor vi er her. Det er for børnenes skyld. Vi er meget kompromisløse i forhold til at gøre det, der er rigtigt for børnene.”

— Sabine Skafte, souschef

“Vores børnesyn peger rimelig meget i samme retning,” siger Sabine. “Så det kan altså ikke gå helt galt.” Og det børnesyn er der ingen slinger i: “Vi ved godt, hvorfor vi er her. Det er for børnenes skyld. Vi er meget kompromisløse i forhold til at gøre det, der er rigtigt for børnene.”

Så de bygger selv. Servicehold, sløjdlærere og børn har været over stort set hver kvadratmeter “med en kærlig og en æstetisk hånd”, som Lars siger – for at skabe en skole for alle. “Ikke kun for nogle få.”

Da AI begyndte at dele lærerværelset

Kunstig intelligens accelererede voldsomt hen over det seneste år. I udskolingen ramte det først som konflikt: lærere, der kunne se, at en tekst ikke var elevens egen. Men det, der for alvor fik ledelsen til at spidse ører, var en anden revne – den gik ikke mellem lærer og elev, men mellem lærer og lærer.

“Vi har nogen, der går all in og ser enormt meget værdi i det,” siger Sabine. “Og så er der nogen, der næsten på grund af det går helt kontra. Det splitter vores pædagogiske fællesskab. Og derfor er det nødvendigt, at vi tager stilling.”

At forbyde eller lade som ingenting ville have været det nemme. Bülowsvej valgte det svære: at bygge bro over polariseringen frem for at lade den gro. For fællesskabet er ikke pynt – det er selve motoren.

“Det, der lykkes bedst over for børnene, er, når vi gør tingene sammen,” siger Lars. Og han sætter ord på, hvorfor det betyder noget helt ned i maven: “Man cykler hjem høj på cyklen, fordi kollegaen har bevidnet det, jeg har gjort i dag. Man står ikke alene med det.”

Hvorfor det blev SAGA

De havde prøvet det meste – Copilot, ChatGPT, Gemini. Gode resultater. Og alligevel skurrede noget.

“Den amerikaniserede præference, der hele tiden rammer os,” siger Lars. “Det er noget flødebollet. Vi er en læringsanstalt – vi er nødt til at have en grundlæggende integritet i alt det, vi gør.”

Det var dér, SAGA ramte noget. “Jeg faldt for, at det er bygget på den nordiske skole og på pædagogikken og didaktikken,” siger Sabine. “Det giver et helt andet udgangspunkt. Og lærerne kan være med til at udvikle det lige nu. Det kan de jo ikke med ChatGPT.”

Det tydeligste bevis kom, da samtalen faldt på de børn, skolen ikke altid har været bygget til. Bülowsvej har arbejdet målrettet med implementering af mellemformer og et skolefraværstilbud – og har savnet et værktøj, der kunne tænke med.

“Vi har nogen, der er ordblinde, nogen på spektret, nogen der har brug for meget bevægelse eller omsorg. Det er parametre, vi kan tænke med nu. Og lærerne knuselsker den idé – at møde børnene med et værktøj, der kan mere af det.”

— Sabine Skafte

Den lukkede sløjfe, de nægter at bygge

Der findes et skræmmebillede, som enhver, der har tænkt AI og skole igennem, kender. En fremtid, hvor læreren planlægger sin undervisning med en bot – og eleven svarer med en bot. To maskiner, der taler forbi hinanden, mens barnet i midten stille forsvinder. En lukket sløjfe.

Det er dén sløjfe, Sabine og Lars nægter at bygge. For dem handler stillingtagen ikke om, hvorvidt man må bruge AI, men om at bruge den til at åbne læringen op i stedet for at lukke den.

“Lærerne interagerer mere nu,” siger Sabine. “De reflekterer mere over deres egen pædagogiske og didaktiske tilgang.” Ikke fire spørgsmål, der spyttes ud af en portal – men en samtale, der sætter tanker i gang.

Lars ser endda en modbevægelse tage form. “Skærmtid har jo ikke nogen gavnlig indvirkning på børn,” siger han. “Jeg tror faktisk, der kommer en bio-bevægelse hen mod det analoge, hvor vi er sammen igen på en anden måde. Og så finder man en balance.” Meningen med et bedre værktøj er, med andre ord, at børnene i sidste ende kan kigge op fra skærmen.

Og så er der det, det hele står og falder med. AI skal ikke sætte sig i lærerens stol. Den skal rydde plads i den.

“Lærerne er løftestangen for, at vi lykkes med børn,” siger Lars. “Kan vi give dem tiden tilbage – til god forberedelse, fed fællesundervisning, og til de børn, der bokser med noget ekstra – så er det fedt. Og det håber vi, SAGA kan bidrage med.”

Drømmen

Om et år, hvad drømmer de så om?

Lars svarer prompte: “Et fælles curriculum i samtlige fag på alle ti årgange – som lærerne og pædagogerne selv har udviklet. En base af god undervisning, hvor nye lærere kan gå ind og tilpasse til den børnegruppe, de står med. Noget, vi sammen er blevet enige om er god undervisning på Bülowsvej.”

Og længst ude venter det, det hele handler om: at børnene selv er med til at forme forløbene – de højtbegavede, de tosprogede, dem med de små vinduer, hvor det pludselig lykkes. Mere autonomi. Mere differentiering. Faglige fællesskaber i klasserne, som Sabine siger, “frem for bare kærlighedsfællesskabet med den bedste veninde.”

De sagde aldrig nej til nogen. Da kunstig intelligens bankede på, sagde de heller ikke nej til den. De sagde noget sværere – og modigere:

Ja. På vores præmisser. For alle børn.

Klar til at se hvad SAGA kan gøre for jeres skole?

Book et uforpligtende møde med en af vores læringsarkitekter — og oplev hvad Skabende Læring kan gøre for jeres lærere og elever.

Book et møde